FDB's og Coops historie
Vi mødes i Brugsen
28 views
Siden 1866 har Coop handlet for medlemmerne og om medlemmerne. Men også om at tilbyde ærlige varer til ærlige priser. Om at forme og facilitere bæredygtige fællesskaber til gavn for de mange. Og i sidste ende om at gøre i morgen bedre end i går.
Det har altid handlet om fællesskaber – det ligger i ordet ”kooperativ”. Fra stiftelsen af Danmarks første levedygtige brugsforening til stejle krav om øget dyrevelfærd. Fra indførslen af alt fra nettovægt, madpyramiden og økologiske fødevarer til grænserne for, hvor meget kemi Coop Danmark vil tillade på hylderne.

Som en medlemsejet virksomhed har Coop altid gået egne veje. I dag hedder det social ansvarlighed og bæredygtighed, men målet er det samme: at forandre måden, Coop handler på, til gavn for alle medlemmer. Hvis noget ikke giver mening for danske forbrugere, laver Coop det om. Vi skal handle ordentligt, og vi kan kun gøre det sammen.
Coop-familien er stor. Den består af mere end 1.000 butikker, som dels er ejet af Coop Danmark og dels af en række selvstændige brugsforeninger. Derudover favner familien bl.a. også Coop Bank, Coop Invest og de cirka to millioner medlemmer, som ejer Coop.
(Dokumentaren er produceret i anledning af Coops 150 års jubilæum i 2016.)